Alternativ medicin og naturmedicin.

Sidst ændret (Last Modified) 24. oktober 2007 00:22:54 og er blevet vist 9231 gange siden d.15 juni 2006.

Forum om naturmedicin

Naturmedicin
Der er megen debat omkring alternativ medicin og nogle påstande om, at disse behandlingsformer er uden værdi lader til at være problematiske. Selvfølgelig er der også en polemik omkring traditionel medicin hvor mange indlæg gør lige megen skade som gavn. Det er en bekostelig affære, at udvikle moderne medikamenter og lægemidler. Forskning, udvikling, avanceret laboratorieteknologi, afprøvning og markedsføring er dyrt i den sammehæng. Medicinalindustrien er en forretning. Hovedparten af vor tids medicin er syntetiske stoffer. Der er ikke tale om direkte og naturligt forekommende ingridienser. Derimod er sådan noget som urter billige, hvis du selv dyrker dem eller ligefrem gratis, hvis de kan findes frit i naturen. Anvendelsen at naturmidler er også økologisk fornuftig. Det er langt mindre skadeligt for miljøet, hvis du høster dine egne urter og andre naturmidler end, at anvende industrielt fremstillede medikamenter. En fordel ved megen af den alternative medicin, især mod mindre helbredsproblemer, er deres langsigtede anvendelse. Historisk har de vist sig at være sikre. Selvfølgelig kan anvendelsen også her være forkert og der kan optræde alvorlige bivirkninger. Det er dog en kendsgerning, at anvendelsen gennem tiderne har gjort at der er opstået en stor mængde information om mange naturlige lægemidlers almene sikkerhed og effektivitet. I nutiden er der endog rigtig gode muligheder for at udbygge de videnskabelige beviser og den empiriske viden om alternative præparater. Den omstændighed, at naturmedicin og alternativ medicin sjældent skader mennesker er grund nok til at man kan prøve disse muligheder. Her er et par eksempler og deres anvendelse.

Te træs olie
te træ
Te træet (Melaleuca alternifolia - den unge plante minder om teplanten, men der er ikke tale om et "slægtsskab") er grundlaget for udvinding af te træsolien. Olien udvindes af bladene og har mange mulige virkninger. Blandt disse kan nævnes antibakteriel, virkning mod svampeinfektioner, antiseptisk og som styrkelse af immunforsvaret. Forskningsresultater viser at at lokal påsmøring af te træ oil er en effektiv behandling for svampeinfektion i tånegle.
Te træ olie fås i forskellige produktformer på apotekerne bl.a. til behandling af acne. Nogle mennesker tåler ikke Tea Tree Oil og kan få allergi og hudirritation ved anvendelse af disse produkter.
Der er foretaget en del forskningsforsøg med henblik på at afklare te træs oliens virkninger. Et amerikansk forsøg fra 1999 (Department of Research, National College of Chiropractic, Lombard) viser, at te træs oliens antiseptiske virkning kan ske gennem en øget aktivitet i de hvide blodlegmer. Dette skal ikke forveksles med selve naturproduktets egen direkte antiseptiske virkning. Forsøg fra 1995 på Department of Microbiology, University of Western Australia, har vist at te træs olie har en hæmmende effekt på resistente stafylokokker. Forsøgene er således foretaget i traditionelle lægelige miljøer.

Prikbladet perikon - Johannes urt (Hypericum perforatum)
Stoffer i Prikbladet perikon har i lang tid været kendt som middel mod lettere depressioner. Undersøgelser har dog vist, at planten ikke har nogen påviselig effekt på mere alvorlige depressioner. Urten er også kendt for at virker beroligende og for at mildne søvnforstyrrelser. Anvendelse af denne urt kan have visse effekter som man skal være opmærksom på. Stoffer i planten påvirker den måde hvorpå menneskekroppen omsætter visse typer medicin. Det gælder bl.a. p-piller og antidepressiva hvor der findes eksempler på, at bivirkninger kan forstærkes. Forskning har vist, at planten er effektiv mod mange typer virusinfektioner. I sjældne tilfælde kan anvendelse give eksemlignende tilstande.

Læge Baldrian (Valeriana officinalis)
Baldrian er en lang tilbagevendende (perennial) urt og ret almindelig i Europa. Det er fra roden og den vandrette rodstængel (rhizome) at Baldrian udvindes. Forskning antyder, at Baldrian hjælper mod søvnbesvær (insomnia). Ved anvendelse af Baldrian i kortere perioder (4-6 uger), er der ikke fundet nogle bivirkninger.

Indholdet på denne side gives uden en fuldstændig sikkerhed for dets rigtighed. I tvivlstilfælde bør en læge altid konsulteres.